GrittMusik.dk

Musikundervisning * Sangskrivning * Koncerter * Workshops
Jeg tilbyder undervisning i klaver, guitar, ukulele, blokfløjte, sang og sangskrivning på begynder og let-øvet niveau i 9510 Arden og 9500 Hobro. Herudover kan jeg bookes som sangskriver eller til koncerter, musik-workshops og til at stå for fællessang.

Mit navn er Gritt Lægaard Møller. Jeg er 43 år og bor sammen med min dejlige familie i Hobro.
Jeg er læreruddannet fra Aalborg Seminarium (2000) med linjefagene musik og dansk og arbejder pt som musiklærer på Arden Skole (på 20. år) – og siden sommeren 2016 også som selvstændig hvor jeg tilbyder privat musikundervisning i Musik Universet i Arden og hos mig selv privat i Hobro.
Herudover er jeg singer-songwriter og optræder med mine egne sange ved ferniseringer, intimkoncerter m.m.
Jeg kan bookes til at stå for fællessang ved diverse lejligheder/fester eller til at synge en sang eller to ved fødselsdage/bryllupper o.lign. Mulighederne er mange – så bare spørg!
Jeg tilbyder også at skrive sange for/til andre fx til andre kunstnere, institutioner, firmaer, som reklame m.m.

Mangler du en festsang på en allerede kendt melodi, er du meget velkommen til at kontakte mig (se mere under sangskrivning).

Som du kan læse, banker mit hjerte for sang og musik. Jeg elsker at synge og spille og at dele min musikglæde med andre.
Jeg har sunget, siden jeg var helt lille og spillet guitar, klaver og skrevet sange siden 1996.

Musik er en del af alle menneskers liv – om man er udøvende eller lyttende.
Musik rummer alle følelser og giver plads til minder, håb, drømme og eftertænksomhed.
Musik er hjernegymnastik!
Musik samler og rører mennesker.

Tag et kig rundt på min hjemmeside og kontakt mig endelig, hvis der er noget, jeg kan være behjælpelig med.

Du kan også følge med på Facebook på GrittMusik.